Hej Verden!

Hvordan er livet på tv?

Jeg er jo født på tv (bogstavelig talt)

Jeg var ca. 10 min gammel første gang jeg optrådte på tv og det er så 15 år siden 🙂

De første mange år tænker man ikke rigtig over at man var i fjernsynet, men når man så blev ældre begyndte man at tænke mere over det. Jeg er altid blevet opdraget med, at jeg er en ganske normal pige ligesom alle andre bortset fra, at der er denne lille bonus ved mig. Nemlig at min opvækst bliver vist i fjernsynet…

Når programmerne bliver vist, ser jeg det selvfølgelig også selv (selvom jeg har set det inden) med mine søskende. Når det så bliver sendt kl. 20 tirsdag aften sidder vi alle samlet i stuen.

Det er selvfølgelig mærkeligt, at kunne se sig selv og vide at det er næsten hele Danmark der sidder og ser med, det er ret vildt at tænke på faktisk.

Imellem alle programmerne bliver der jo også skrevet en masse ting… Mange af tingene er omkring hvad man ser i afsnittene, men der er også historier som ikke har noget med programmet at gøre, og det er selvfølgelige ikke altid sjovt at læse alle de løgne. Men det er ikke altid det der står i bladene der rør mig, det er mere kommentarende fra folk jeg ikke kender, som kan skrive nogle meget modbydelige ting på nettet om min familie og jeg… Det plejer at tage ret hårdt på mig, for jeg har en dårlig vane med at tage nogle ting lidt for personligt nogle gange! Dem der skriver grimt om andre på internettet, burde tænke sig om en ekstra gang, man kan ikke vide alt om hvorfor folk beslutter som de gør. Jeg ved at min mor og far har taget nogle valg i livet, som mange ikke forstår, og alligevel en del der forstår fordi de selv har stået i samme situation. Men vigtigt er det, at jeg ved hvorfor og jeg forstår…..

Når man nu er med i fjernsynet kan man jo også godt blive udnyttet, det vil sige at der måske er nogle der kun vil være sammen med dig, fordi de tænker at det er deres mulighed for at komme i tv. Det er virkelig noget af det værste, når man tror at de er dine venner/veninder, og så er de det ikke rigtigt alligevel, det er ikke sjovt… Og det bliver kun værre når man bliver ældre, men heldigvis har jeg nogle dejlige venner og veninder i dag, som elsker mig for den jeg er, og ikke som hende fra fjernsynet. Jeg har da også den bedste veninde i verden som virkelig støtter mig uanset hvad <3

Men på tirsdag løber det aller sidste program for i år over skærmen…

Kh. Stephanie 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Hej Verden!